Valg af bredbånd er noget, de færreste af os kan hidse os op over – det er noget, der bare skal fungere, og noget, vi ikke skal bruge for meget energi på at tage os af.
For at sikre, at det fungerer, er der dog nogle ting, vi bør tage stilling til forud for valg og installation af nyt bredbånd.
Hvilken type bredbånd – og hvad kan du vælge mellem?
Der findes tre typer bredbånd:
- Fibernet
- COAX (internet gennem kabel-tv stik)
- Kobber net
Her er fibernet det mest populære, da det har en høj ydeevne og en god hastighed. Kobber er et stabilt net til et normalt husholdningsbehov, dog er kobber ikke et hurtigt internet. COAX har en bedre hastighed end kobber, men kan ikke bære en lige så høj belastning, og bliver nemt ustabilt ved øget brug.
Ved et normalt internet brug kan alle disse typer være ganske udmærkede – ved en større belastning og behov for høj hastighed bør du gå efter fibernet.
Ikke alle typer er tilgængelige alle steder
Hvilket bredbånd du kan benytte, afhænger i høj grad af, hvor du er bosat. Kobbernettet er det ældste net, vi har, og derfor det mest udbredte. Denne netværksforbindelse er lagt ud i snart hele landet, og er det, du med sikkerhed kan få de fleste steder.
COAX er nemt tilgængeligt også, da denne type netværk fås gennem dit kabel-tv stik, og har været installeret i kabel-tv tiden.
Fibernettet er det nyeste bredbåndsinternet på markedet, og er derfor ikke lige så udbredt som de andre to. Internetudbyderne arbejder stadig på at få dette netværk fordelt ud over hele landet, og man må gerne antage, at det om nogle år er det mest brugte internet, vi har.
Hvis du gerne vil vide mere om de forskellige bredbånd, så tjek bredbaand.jyllands-posten.dk