Denne artikel er udarbejdet i samarbejde med Dubuy og Trademax. Artiklen kan indeholde betalte links.
Er du i gang med at finde drømmehuset, hvor du kan slå dig ned med din familie eller måske på længere sigt kan stifte familie? Boligjagten kan indimellem være en uoverskuelig jungle af information, og det kan være svært at finde hoved og hale i. I denne artikel får du derfor 3 gode tips til, hvordan du kommer i gang med boligjagten.
Start med enkle søgninger online
Før du tager kontakt til en mægler, har du sandsynligvis kigget på forskellige boliger online og dannet dig et førstehåndsindtryk. Ved at skimme internettet for boliger i et specifikt område, får du både et bedre overblik over udvalget, men du får også en fornemmelse af, hvor boligerne ligger rent prismæssigt, og hvilke områder der er mere attraktive og gang i end andre.
Når du er færdig med at kigge nettet igennem, kan du foretage en grovsortering, hvormed du vælger de boliger, du finder mest spændende og realistiske. Herefter kan du starte med at holde øje med, om der er åbent hus i den kommende fremtid og hvis ikke, kan du tage kontakt til mægler og bede om en fremvisning.
Vær skarp på dine behov – både nu og i fremtiden
Når du er på boligjagt, er det vigtigt, du både tager højde for dine nuværende og fremtidige behov. Et boligkøb kan være en dyr investering, og derfor skal den så vidt muligt også være en langtidsinvestering. Er du og din partner på udkig efter en bolig, hvor der i fremtiden skal være plads til børneværelser med børnesenge og en stue, der flyder med legetøj og Bobles, kan det altså ikke betale sig at kigge på en 2-værelseslejlighed.
Har I også tanker om, at der på et tidspunkt skal være plads til 2 biler i stedet for en, eller får I regelmæssigt overnattende gæster, giver det også mening at tænke det med ind i et kommende boligkøb. Så er det nemlig fornuftigt at lede efter bolig med mere end ét badeværelse og en bolig, hvor der er plads til flere biler.
En investering med profit
Hvis I ikke kun er på udkig efter en bolig, som I skal bo i, men derimod også en bolig som I på længere sigt kan tjene penge på, skal I lede efter boliger i attraktive områder i fremdrift. Der er ingen tvivl om at visse boligområder er mere eftertragtede end andre, og det er typisk ikke i disse, at husene taber værdi. Tværtimod.
Til gengæld er boligpriserne også højere i sådanne områder, og derfor skal du sandsynligvis også selv smide en god håndfuld penge. Er der til gengæld plads til dette i budgettet, er det naturligvis oplagt at investere i mursten, som du på længere sigt kan tjene på ved et salg.