Annonce: Denne artikel er en annonce.
Fisk er en af de sundeste madvarer, du kan spise. Fisk er spækket med omega-3-fedtsyrer og D-vitamin, som blandt andet er vigtigt for udviklingen af vores hjerner. Desværre hjælper dette argument ikke rigtigt, når du forsøger at lokke dine børn til at spise fisk. Gennemsnitligt spiser børn kun en tredjedel af den mængde fisk, som Fødevarestyrelsen anbefaler. Så hvordan får du dine børn til at sætte tænderne i de sunde fisk? Det får du tre råd til i denne artikel.
Indfør en ugentlig fiskedag
Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn spiser fisk minimum to gange om ugen som hovedmåltid og flere gange om ugen som pålæg. Det kan være svært at leve op til anbefalingerne, for mange børn siger påståeligt, at de ikke kan lide fisk. Hvis børnene nægter at smage på fisken, er det ofte nemmere at servere noget andet for dem, for så får de da i det mindste noget indenbords. Det er en skam, for selvsamme børn, der siger, at de ikke kan lide fisk, har ofte ikke smagt på særlig meget fisk.
Det handler om at vænne børnene til at få fisk, så de kan se, at det er helt normal mad. Derfor kan I indføre en ugentlig fiskedag, så børnene kan vænne sig til at spise fisk og få en god oplevelse med det. Det behøver ikke at være besværligt at købe ind til den ugentlige fiskedag. På fiskehuset.com kan du for eksempel bestille frisk fisk lige til døren. Det kommer i en termokasse med is, så du behøver ikke at være hjemme, når det bliver leveret. Hvis det med tiden går godt med den ugentlige fiskedag, så indfør gerne en dag mere, så hele familien får fisk som hovedmåltid to gange om ugen.
Tag børnene med i køkkenet
Det kan være en god idé, at børnene får lov til at få fingrene i fisken – bogstaveligt talt. Bare lad dem røre og undersøge fisken. På den måde finder de måske ud af, at fisk faktisk ikke er så farligt, som de går og tror. Det kan også være rart for børn, at de kan se, hvordan maden er lavet, og hvad den består af. Så føler de sig mere trygge og får mere mod på at smage på maden. Det kan også give børn en stolthed, at de selv har været små kokke i køkkenet, og det kan virke motiverende i forhold til at smage på maden.
Sørg for at gøre noget ud af måltidet og at eksperimentere med forskellige fisketyper. I kan starte med nogle mere børnevenlige fiskeretter som for eksempel fiskefrikadeller, fiskelasagne eller rødspættefileter med remoulade – det er en god ide at servere benfri fisk til børnene, så de ikke skal bekymre sig, om de får fiskeben i munden. Senere kan I eksperimentere med fisk som laks eller torsk og måske endda skaldyr. Nogle børn synes, at det er sjovt at pille rejerne selv, så det kan I også prøve. Lige gyldigt hvilken fisk man vælger at kokkerere, er det vigtigt, man sætter sig lidt ind i, hvor længe den givne fisk skal tilberedes. Selv det lækreste stykke fisk kan fremstå tørt og kedeligt, hvis det ikke tilberedes korrekt.
Fjern fokus fra fisken, når I spiser
Når I har sat jer til bords for at spise, så er det vigtigt, at fisken ikke bliver det eneste samtaleemne om bordet. Fokus skal gerne væk fra selve måltidet. Det kan være med til at fjerne noget af den mystik, som mange børn forbinder fisk med. Tal derfor om noget helt andet, så fisken ikke bliver gjort til en mystisk krabat. Det er også vigtigt, at man som forælder ikke taler negativt om fisk, hvis man selv ikke er så glad for fisk. Det smitter nemlig lynhurtigt af på børnene, hvis du for eksempel selv er bange for at finde fiskeben i retten – så kan du godt regne med, at dine børn kopierer frygten for at finde et ben i den ellers lækre fisk.