Privatøkonomi er en betegnelse, der beskriver ens private økonomi; altså hvordan ens egen personlige økonomi forholder sig. Det kan eksempelvis være, hvor stort ens rådighedsbeløb er pr. måned, hvilket betyder, hvor mange penge, man reelt set har at bruge for hver måned. Ens rådighedsbeløb er direkte afhængig af ens indtægter og udgifter. For at have en sund privatøkonomi, skal ens indtægter være større end ens udgifter, da man ellers ikke har nogle penge til rådighed. Ens privatøkonomi kan nemt justeres så indtægterne bliver højere end udgifterne. For at man nemmest skal kunne danne sig et overblik, kan man dele ens privatøkonomi op i følgende:
– Indtægter såsom løn, boligstøtte, SU etc.
- Udgifter til eksempelvis hus, bil, tøj, mad, ferie etc.
- Aktiver, hvilket kan være værdien af ens personlige ejendomme såsom hus, bil etc.
– Passiver, hvilket kan være lån i ens personlige ejendomme såsom hus, bil etc.