Nej, det her er ikke en opfordring til at grave din opsparing ned i den lokale park. Det drejer sig derimod om at gøre brug af de lokale håndværkere, virksomheder og forretninger. Derved kan du nemlig opbygge nogle stærke og varige relationer, der kan hjælpe dig til at spare penge. Og endda tjene nogle, hvis du driver egen virksomhed.
Hvor stor er dit lokalområde?
Det er vidt forskelligt, hvordan vi definerer vores lokalområde. For nogle er det kvarteret, de bor i. Andre indbefatter hele byen. Og nogle vælger endda at inkludere kommunen, de betaler skat til. De fleste husstande får en gratis onsdagsavis, der dækker et afgrænset område. Der findes lignende lokalformidling online, læs mere her for et eksempel fra Kolding. Denne type medier gør tit en ære ud af deres geografiske tilhørsforhold, idet de fokuserer på alle de historier, som interesserer deres lokalforankrede publikum. For læserne kan de samtidig være deres vigtigste kilde til at vide, hvad byrådet beslutter, hvordan gågadens butikker klarer sig samt små og store begivenheder i nærheden.
Støt de lokale virksomheder
Ovennævnte aviser og websites er ofte annoncefinansierede. Derfor kan du der ofte finde reklamer for tømrere, malerfirmaer, rengøringshjælp med meget mere. Så hvorfor ikke benytte dig af det, næste gang du for brug for en håndværker med videre? Ved at støtte de lokale annoncører, slår du mange fluer med et smæk. For det første holder du den lokale presse i live, ved at bevise at deres annoncer virker. For det andet holder du de lokale virksomheder i live, ved at hyre dem. Er du trofast kunde, kan det endda betyde ekstra god service og favorable priser. Og sidst men ikke mindst, kan du opbygge et stærkt netværk ved at lære de lokale erhvervsfolk at kende. Især i mindre byer er det vigtigt at hjælpe hinanden, da kundekredsen er mindre.