Du vil sikkert gerne gøre dit arbejde, så godt du overhovedet kan, og allerede der har vi problemet. Du kan ikke være bedre, end det du prøver at være. Når du rammer muren for sin viden eller kunnen inden for sit arbejde eller profession, kan du vælge at se til tilfreds og sige: ”Jeg gør mit bedste nu, og det må være nok”. Denne mentalitet er vigtig at have, men den siger ikke, at du ikke må udvide, hvad du kan gøre. Når du rammer rammerne for din kunnen, gælder det om at bygge nye rammer længere ude, så du kan udfolde dig. På den måde gør du stadig dit bedste – dit bedste er blot blevet bedre end før. Hvordan udvider du så disse rammer? Her er der en række muligheder, hvoraf mange af dem faktisk både er interessante og lærerige. Du kan udforske nogle af dine muligheder herunder.
Muligheder for udvidelse af dine evner
Du er sikkert allerede meget kapabel inden for dit arbejdsområde, men ingen er perfekte – du kan altid lære mere og blive bedre på alle mulige faconer. Her er nogle af de mest givende og sjoveste muligheder, du har:
Hjælpsomme kurser
Synes du selv, du mangler dybdegående information og viden omkring en profession? I så fald er et kursus den perfekte kur. Med et kursus inden for dit emne kan du virkelig udforske alle de dybe huller, indviklede problemer og mulige idéer. I et kursus har du længere tid til at grave dig ned i emnets tunneler og lede efter, hvad end du måtte lede efter som individuel søger. Leder du efter svar, idéer, meninger? kurset kan hjælpe med det meste. I et kursus får du også adgang til hjælpsomme personer, der ved hvordan de skal hjælpe folk som dig med at skabe fremgang. Så hvis du vil udvide din kunnen på detaljeret facon, skal du prøve et af de mange kurser inden for hvert felt.
Oplysende foredrag
Når folk tænker foredrag, tænker de ofte på dem de deltog i gymnasiet, der kedede dem ustandseligt. Foredrag kan dog være både sjove, fascinerende og oplysende. Hvis du vælger det rette foredrag, kan det give dig nye idéer, du ikke før havde overvejet og give hjerneekspanderende forklaringer/fortællinger, der giver dig et helt nyt synspunkt. Den rigtige foredragsholder kan skabe det perfekte læringsmiljø for deltagerne og forklare emnet på en måde, hvor du virkelig bliver trukket ind i emnet og ind i idéernes verden. Så tag eventuelt en kollega i hånden og tag ind til et foredrag, der kan udvide din professionelle horisont og vise dig mulighederne via fortrinlige foredragsholdere.
Uddannelse
Føler du, at du slet ikke har, hvad det skal til? Hvis du ikke allerede har det, kan det være en god idé at tage en form for uddannelse inden for dit arbejdsområde. Du kan spille på den lange bane og tage en videregående uddannelse i området, hvis du ikke allerede er videreuddannet. Hvis det er lidt for uoverskueligt, kan du også tage en voksenuddannelse el.lign. På den måde bliver du ekspert inden for dit arbejde. Eller du kan tage en voksenuddannelse inden for noget helt andet og blive ekspert på lige præcis det, du vil.
Det handler om vilje
Lige meget hvilken vej du vælger, gælder det blot om at have viljen til at tage vejen. Måske bliver du ikke den klogeste på arbejdspladsen efter blot ét kursus eller foredrag, men du har vist viljen til at udvide din kunnen. Når først viljen til at ville noget mere er der, så er der intet loft for, hvor du kan ende. Det første skridt mod selvforbedring fører til det næste skridt – og før du ved ad det, er du gået helt til dit arbejdes inderste viden.