Ingen kunder uden en butik og ingen butik uden kunder. Det er et symbiotisk forhold, hvor begge får og giver. Men markedet er en jungle af butikker, virksomheder, firmaer og valgmuligheder for kunden, hvor de frit kan vælge, hvem de vil oprette deres symbiose med. Derfor gælder det for dig om at række ud blandt hoben af træer og hive fat i kunden, få deres opmærksomhed og træk dem nærmere. Dette kan gøres både i den fysiske verden med f.eks. brochureholdere eller i den digitale verden med f.eks. en hjemmeside. Der er mange muligheder, nogle bedre end andre, men vi vil her komme med nogle eksempler på, hvordan du kan skaffe flere kunder i butikken.
Hvordan tiltrækker jeg kunder?
Man skal altid starte med at kigge ind ad. Er mit produkt godt? Er det noget folk vil have? I sidste ende vil kunden fravælge dig, hvis du ikke besidder en vis form for kvalitet. Hvis dét er på plads, så handler det blot om, at kunderne skal bemærke dig og din kvalitet.
- Gør din virksomhed iøjefaldende i gadebilledet. Ingen går ind i en sort kælderbutik, der ikke siger, hvad butikken går ud på. Sørg for, at de fysiske rammer er indbydende.
- Spred din virksomhed ud i befolkningen – lad den forlade de fysiske rammer, så folk bliver gjort opmærksom på den, selvom de ikke står lige foran den. Det kan f.eks. gøres via brochurer eller reklamer.
- Opret en hjemmeside. Internettet er fremtiden (og nutiden) for alt handel, så det er ekstremt vigtigt, man er tilstede på det digitale plan. Husk også at gøre hjemmesiden indbydende – ligesom din fysiske virksomhed.
- Optimer din tilstedeværelse på internettet (mere specifikt Google). Ingen opdager din hjemmeside på side 100 af Google. Derfor: Hav fokus på SEO og søgeoptimering. Prøv at få din hjemmeside til at passe til, hvad folk søger efter.