Denne artikel sætter fokus på fem vigtige emner inden for Google Ads, som du som virksomhed gør klogt i at se nærmere på; display annoncering, Google Shopping, remarketing, søgenetværk og YouTube.
- Nå ud til dine kunder på nettet og i apps med display annoncering
Du ser formentlig display annoncer over alt på nettet, og det kan også være en yderst effektiv brandingstrategi. Det skyldes, at disse display annoncer bliver vist alle de steder, som Google har en tilknytning til, herunder hjemmesider, apps, mobilsider, YouTube og Gmail. Display annoncerne kan være med til at skabe større kendskab blandt din målgruppe. Du kan nemlig segmentere meget specifikt efter lige præcis den målgruppe, som du ønsker at ramme, herunder med fokus på demografi, placering, søgeord, interesser og meget mere. Det gør, at dine annonceringskroner bliver forvaltet på bedst mulig vis, så de skaber værdi for din forretning.
- Shopping-kampagner og annoncer med høj konverteringsrate
Google shopping, som også bliver kaldt Product Listing Ads (PLA), er en forholdsvis ny, men effektiv måde at annoncere på. Her bliver produkterne fra din webshop vist direkte på Google sammen med de almindelige tekstannoncer. Brugerne kan dermed se billede, pris og produktnavn inden, de klikker på billedet og du betaler for klikket. Der vil altså i højere grad være overensstemmelse mellem dét, brugeren søger og dét, du har på din webshop.
- Vis annoncer til brugere, der allerede har besøgt dit website
Hvis du har mange besøgende på din webshop eller hjemmeside og din konverteringsrate ikke kan følge med, er remarketing, som også kaldes RLSA kampagner, en oplagt strategi for din virksomhed. Folk søger nemlig ofte informationer andre steder på nettet, inden de er klar til at gøre en handel. Så hvis du vil være sikker på, at de husker dig, når de er blevet klar til at bestille en vare, kan du vise annoncer af varen til de brugere, der tidligere har vist interesse for den.
- Søgenetværk: Populære Google annoncer
Det lyder måske enkelt at oprette nogle annoncer på Google, som indeholder de ord, som brugerne søger på, men det er desværre ikke helt så enkelt, som det lyder. Mange virksomheder tror nemlig, at kunderne kommer af sig selv, hvis de blot opsætter annoncer med relevante søgeord. Problemet er bare, at hvis disse annoncer er opsat forkert, vil Google Ads annoncering blive en udgift frem for indtægt. Derfor er det altid en god idé at søge professionel hjælp, hvis man ikke selv har de rette kompetencer.
- Annoncer på Youtube med video
Vil du gerne skabe større bevidsthed omkring et nyt brand og har du en video, der summerer det hele op på en attraktiv måde, så kan YouTube-annoncering være noget for dig. Selvom nogen mener, at man aldrig ser YouTube reklamerne, så er der altså nogen, der gør. Hvis det vel at mærke er en god video. Hvis en bruger trykker ’skip annonce’, koster det dig desuden ikke noget. Du betaler kun for annoncen, hvis brugeren ser din video helt færdig. Det vil sige, at alt andet er gratis reklame for dig. Videoen skal vare under 30 sekunder og henvende sig direkte til brugen.