Som virksomhedsejer er det afgørende, at der er styr på likviditeten, så du ikke ender i en tvangsopløsning af selskabet. Det kræver, at du har overblik over ind- og udbetalinger, så der er råd til at betale regninger.
Hvis du ønsker at drive en sund forretning med høj likviditet, er der visse forholdsregler, du bør tage dig. I værste tilfælde kan det resultere i, at din virksomhed bliver tvangsopløst, hvis du ikke har styr på likviditeten. Du kan læse mere om tvangsopløsning her.
Det er naturligvis ikke kun for at undgå en tvangsopløsning, at du bør sikre likviditeten i din virksomhed. En solid likviditet giver dig bedre muligheder for at indgå samarbejdsaftaler med leverandører og sælge dine produkter eller ydelser, da det er et tegn på en sund forretning.
#1: Saldotømning
Driver du en mindre virksomhed, kan det være en fordel at benytte dig af saldotømning. Det går ud på, at beløbene på dine forskellige konti bliver overført til én konto, så du har et samlet overblik over din likviditet.
#2: Optimering af arbejdskapitalen
Ønsker du at optimere likviditeten i din virksomhed, kan det være en god idé at optimere arbejdskapitalen. Det gøres ved at frigøre midler, der kan bruges til at mindske finansieringskapaciteten – og dermed også de renteudgifter, der medfølger.
Det kan eksempelvis være ved en mere effektiv håndtering af både debitorer og kreditorer, men også ved at sammensætte kredit- og låneporteføljen.
#3: Sælg, før du køber ind
Hvis du brænder inde med varer, der ikke kan sælges på dit varelager, bør du ikke købe flere ind, før du får dem solgt. Du bør aldrig miste penge på at sælge dine varer, men du frigør ikke midler, medmindre du sælger de varer, der ligger og samler støv på dit varelager.
Det kan du eksempelvis gøre ved at afholde et tilbud eller en udsalgskampagne. Jo færre produkter, der fylder på dit varelager, des mere plads har du til de produkter, der rent faktisk sælger.
#4: Forhandling med dine leverandører
Benytter du dig jævnligt af leverandører, kan det være en god idé at starte en dialog med dem. Dialogens formål skal være at skabe bedre vilkår for dine frister, så du opnår en længere kreditperiode.
I visse tilfælde kan det resultere i, at der opkræves en højere pris for leverandørens produkter eller ydelser, så du bør overveje, om det opvejer den forlængede betalingsfrist.
#5: Fakturér med det samme
Hvis du vil have en bedre likviditet, er det en god idé, at du sørger for at fakturere, så snart tjenesten er leveret, eller produktet er afsendt. Det kan have alvorlige konsekvenser for din likviditet, hvis du ikke får penge ind på kontoen løbende.
Samtidig bør du bede dine kunder om at betale en del af beløbet på forhånd, hvis der er tale om en stor ordrer, som har lang leveringstid.
#6: Foretag kreditvurdering
Du kan spare mange penge, hvis du kreditvurderer dine kunder, før du indgår et samarbejde med dem. Manglende betaling er ikke alene årsag til frustrationer, men også forringet likviditet.
Når du skal kreditvurdere dine kunder, har du forskellige muligheder. Du kan læse om dine potentielle kunders økonomi ved at gå ind på CVR.dk. Ved at foretage et kredittjek, kan du identificere de virksomheder, der kan risikere ikke at være i stand til at betale for det produkt eller den ydelse, de køber hos dig.
Du kan også vælge at gøre brug af en finansieringspartner, der kan stå for kreditvurderingen af dine potentielle kunder. Det vil i de fleste tilfælde give en vurdering, der er mere dybdegående.