Det sker ikke så få gange i løbet af en dag, at man ser en iPhone blive hevet op af lommen. Danskerne er vilde med de lækre smartphones fra Apple, og iPhones er da også den klart mest udbredte telefon i Danmark. iPhones er som bekendt både skrøbelige og relativt dyre, og derfor bør man som iPhone-ejer tage nogle forholdsregler for at sikre, at telefonerne ikke går i stykker. En af de bedste måder at beskytte sin iPhone på er at beklæde den med et cover, men det er lagt fra lige så enkelt som det lyder. Markedet bugner nemlig med alverdens forskellige covers, og det kan være vanskeligt at danne sig et overblik over, hvilke covertyper man bør gå efter. Som en hjælp til alle iPhone-ejere har vi derfor lavet denne guide over de forskellige materialer, der bliver brugt til at fremstille iPhone covers. Læs med her, og bliv klogere på de fordele og ulemper, der er forbundet med de forskellige cover-typer.
Plastcovers
Bagcovers i plastik hører til blandt de mest enkle iPhone covers uden nogen dikkedarer. Plastik udmærker sig ved at være et hårdt og solidt materiale, der beskytter effektivt mod de ridser og små mærker, som uundgåeligt opstår i telefonen med tiden. Til gengæld er det hårde materiale ikke støddæmpende, og det betyder, at telefonens indmad kan risikere at lide skade, hvis telefonen bliver tabt på jorden. På plussiden er plastikcovers utroligt billige og kan fås i mange forskellige designs.
Covers i PU læder
Et superelegant alternativ til plastikcovers er covers i PU læder. PU læder er fremstillet af oksehud og beklædt med plastmaterialet ”polyurethan” (forkortet PU). Behandlingen med polyurethan gør coveret meget slidstærkt, hvilket forlænger coverets holdbarhed. På den måde opnår du et cover, som har det lækre finish fra læder og den effektive beskyttelse fra plastik. PU læder er ikke lige så smidigt som almindeligt læder, netop fordi det er beklædt med polyurethan. Til gengæld er det blødt og lækkert at røre ved, og det giver din iPhone et eksklusivt look. Nogle lædercovers fungerer desuden som etuier, hvor der også er plads til kreditkort og pengesedler. Dette er smart, hvis du vil være fri for at slæbe rundt på både telefon og pung.
Silikonecovers
I den helt anden boldgade finder vi covers i silikone og gummi. Disse materialer er utroligt fleksible og kommer derfor til at sidde helt tæt om din iPhone. Desuden giver et silikonecover et godt greb i hånden, ligesom det får telefonen til at ligge helt fast på en hvilken som helst overflade. Silikone og gummi er stødabsorberende i langt højere grad end plastik, og det betyder, at du med et silikonecover ikke bare beskytter telefonen mod overfladiske skrammer, men også mod mere alvorlige skader som følge af stød og slag. Desuden er silikone et meget billigt materiale. En af ulemperne ved silikone er, at materialets fleksibilitet får det til at udvide sig over tid. Derfor kan det være en god idé at investere i mere end ét silikonecover og skifte mellem dem, så ingen af dem bliver brugt for meget.
Andre covertyper
De tre ovennævnte materialer er blandt de mest almindelige, når det kommer til iPhone covers. Der findes imidlertid også andre materialer, eksempelvis TPU plastik, som er særligt modstandsdygtigt over for fedt, og som også er mere stødabsorberende end almindeligt plastik. En anden mulighed er at beskytte telefonen med en såkaldt ”bumper”, som er en ramme i aluminium, som sidder langs kanterne og hjørnerne på telefonen. Med en bumper er telefonens bagside dog stadig blottet, og ligger den i lommen sammen med nøgler og andre små genstande, kan dette resultere i ærgerlige ridser.
Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er at forebygge skader på din iPhone. Du kan også finde et stort udvalg af de omtalte iPhone covers på www.coolpriser.dk/shop/iphone-covers-2970s1.html