Hvis du har været i Elgiganten, Power eller en helt tredje elektronikforretning for nylig, har du med garanti set folk stå og fægte med arme og ben med noget, der ligner store elektroniske skibriller, spændt om hovedet. Der har med stor sandsynlighed været tale om de såkaldte Virtual Reality eller ”VR”-briller.
Virtual Reality brillerne er det nyeste skud på stammen inden for den teknologiske udvikling og hitter blandt andet inden for gaming og film. Men også underholdningsbranchen og social- og sundhedsvæsenet er begyndt at få øjnene op for brugen af den nye teknologi.
Polterabend eller firmafest
Brillerne lukker brugeren ind i en virtuel virkelighed og giver mulighed for at orientere og navigere i en verden, du ellers ikke nødvendigvis ville kunne opleve. Du vil kunne opleve krigszoner uden at skulle frygte for skud, du kan opleve at falde fra store højder uden at risikere dit liv.
Om det er polterabend eller firmafest der skal arrangeres, kan VR teknologien bruges som en måde at komme hinanden ved og lære hinanden bedre at kende. Her er det blandt andet oplevelsesudbyderen ”DuGlemmerDetAldrig” der inviterer gæsterne ind i en virtuel verden, hvor man i mindre grupper kan opleve den virtuelle virkelighed på egen krop.
Tag teknologien med hjem
Du kan ligeledes tage VR teknologien med dig hjem og benytte den til gaming,eller når du ser film og tv. VR-brillen vil tilføje en ny dimension i spillet og give dig mulighed for at nyde 3D-effekten.