De fleste af os drømmer om at være glade hver dag – og forhåbentlig er vi det også en stor del af tiden. Men det betyder ikke, at man ikke kan arbejde lidt på at få ekstra glæde ind i sin hverdag. Glæde kan komme af rigtig mange ting, både ting man ikke selv er herre over, og ting man er. Her får du vores bud på, hvordan du selv kan sikre dig en gladere hverdag.
Husk at slappe af
Rigtig mange mennesker er efterhånden bedre til at have travlt, end de er til at slappe af. Med tårnhøje gennemsnit på uddannelserne, høje forventninger på arbejdspladserne og store krav til familielivet, er det en naturlig tendens. Men faktisk er det direkte sundt at slappe af, så der er ikke nogen dårlige undskyldninger for ikke at øve sig lidt i det. Afslapning medvirker blandt andet til at sænke dit blodtryk, modvirke stress, øge din koncentration og ikke mindst gøre dig i bedre humør.
Så nu er det ikke andet for end af komme i gang med afslapningen, og have god samvittighed i mens. Find ud af hvordan du slapper bedst af –med en bog, en gåtur, meditation, håndarbejde eller måske en god film? Er det sidstnævnte kan du med fordel installere en VPN og få adgang til amerikansk Netflix. Læs mere på vpnguiden.dk.
Motioner
Det er efterhånden ikke nogen hemmelighed at motion, sport og træning er godt for os. Når vi motionerer brænder vi nemlig ophobede stresshormoner af, samtidig med at hjernen frigiver endorfiner og proteiner, der booster lykkefølelsen. Herudover kan motion modvirke depression og øge dit generelle velvære.
Hvis du ikke synes at du får nok motion, er der mange måder du kan snyde det ind i din hverdag på. Du kan blandt andet tage cyklen på arbejde i stedet for offentlig transport eller bil eller du kan tage trapperne i stedet for rulletrappe eller elevatoren. Er du mere ambitiøs, kan du melde dig ind i et fitnesscenter eller begynde at løbetræne i naturen.
Gå udenfor
At gå udenfor har en stor fordel for både sundhed og humør. En undersøgelse har nemlig vist, at 20 minutter udendørs både booster en positiv stemning og samtidig udvider de kognitive evner og forbedrer arbejdshukommelsen. Men det er ikke helt ligegyldigt hvor du er udenfor – man er væsentligt lykkeligere udendørs i rene, naturlige miljøer, end man er i bymiljøer. Derfor er det en rigtig god idé at tage sig tid til at komme lidt udenfor bymiljøet og nyde havet, stranden og skoven.
Har du ingen af delene lige i nærheden, kan du i stedet kombinere det med et weekendophold. På Sonnerupgaard kan du bo i fredelige omgivelser og nyde en tur i de omkringliggende parker eller i skovene der ligger rundt om godset.
Sov mere
Søvnen er vigtig for at vi kan fungere i hverdagen. Får du enten for lidt eller for dårlig søvn, vil du være i dårligt humør og have svært ved at koncentrere dig og huske ting. Når du sover, får din krop og hjerne mulighed for at bearbejde dagens indtryk og genopbygge kroppen, så du er klar til næste dag. Sker det ikke i løbet af natten på grund af for lidt eller dårlig søvn, er du minde oplagt når du står op. Det vil sige at søvnen, udover at have indflydelse på dit humør, også har indflydelse på en masse ting, der kan påvirke dit humør. Måske du skal tidligt i seng i aften?