Denne annonce indeholder sponsoreret indhold
December og jul er for mange indbegrebet af hygge, afslapning og glæde. Det er den tid, hvor du skal bruge tid med dine venner og familie på at lave hyggelige ting indendørs og udendørs. Her får du tips til at komme i julestemning med dine venner.
Tag i Tivoli
Det er hyggeligt at tage i tivoli med dine venner alle tider på året, men der er noget særligt ved det i december. Der er pyntet fint op med julepynt og flotte julelys. I kan spise kandiserede æbler og brændte mandler, hvilket er nøglen til ægte julestemning. Så inviter en gruppe venner med til en hyggelig tur i Tivoli, hvor I skal se på nisselandskab og julelys.
Arranger en julefrokost
Der er ingen jul uden julefrokost. Julefrokosten med dine venner er en årets helt store opture. Det er her, I kan feste løs samtidig med, at I julehygger maks. I år kan du stå for at holde årets julefrokost. Hvis I gerne vil slippe for at skulle lave mad selv, kan I bestille mad ud af huset. På den måde er der mere tid til snaps og pakkeleg. Dog kan I også gøre det til en fælles ting det med maden. I kan mødes tidligt og lave mad sammen imens I hører julemusik. Det er helt op til jeres humør.
Hold julebagedag
I julen er det heller ikke til at komme udenom alle julekagerne. Bare duften af pebernødder kan gøre dig i julehumør. Arranger en dag hvor alle dine venner kommer forbi til en julebagedag, hvor I skal bage alle jeres yndlingsjulesmåkager. Husk at sætte høj julemusik på. Bagefter kan I nyde jeres bagværk sammen til en julekalenderklassisker i fjernsynet. Efter en dag med julekager og julekalender kan julestemningen ikke være andet end i top.