Hvis bilen sluger mere brændstof end normalt, er det muligvis tid til at få skiftet olie på bilen/fylde på. Dette kan du få hjælp til af din mekaniker, eller du kan købe noget selv. Uanset hvad du vælger, skader det ikke at være godt forberedt på din olie ABC.
Forkert olie kan have konsekvenser
Hvis man føler sig overmodig, og køber en olie, uden at have forstand på, hvad der er op og ned i olieindustrien, så kan den forkerte motorolie ødelægge din bil. Det kan for eksempel øge brændstofforbruget, olieforbruget og emissionsforbruget. Derudover kan forkert motorolie give lavere ydelse i motoren og generelt lavere levetid for motoren i din bil – så det er altså vigtigt!
Det første trin til at finde den rigtige olie, er at kigge i din instruktionsbog i handskerummet. Der kan du ofte finde forslag og anbefalede motorolier til din bil specifikt. Der findes nemlig mange forskellige slags motorolie, så man kan nemt blive væk i junglen.
Motorolie basics
Når du så skal ud at shoppe olie, eller lige vil imponere din lokale mekaniker, så er termer som viskositet og fuldsyntetisk gode at have på hånden. Viskositet er ikke en eksotisk sygdom (det kunne narre enhver!). Det betyder tykkelsen på selve motorolien, hvilket er vigtigt for din udvælgelse af olien. Derudover findes der tre forskellige ”formler” på olie. Der findes mineralsk, som er den billigste, semesyntetisk, som er et blandingsprodukt og så findes der fuldsyntetisk, som er den dyreste form for olie. Men nu er det jo ikke pengene, det skal komme an på, når din bil trænger til olie, for det er nemlig et spørgsmål, om sikkerhed, når olien skal vælges. Derudover skal man være opmærksom på at olien er kvalitetstestet og at ens kilometerantal er svarende til den olie man vælger!