Den nye databeskyttelsesforordning, der trådte i kraft i maj 2018, har stor betydning for den måde firmaer og myndigheder skal behandle personfølsomme data. Mange danskere har utivlsomt bemærket, at der er kommet ny lovgivning på området, ikke mindst på grund af alle henvendelserne fra firmaer om nye retningslinjer. Det har kunne ses i mailboksen, hvor firmaerne informerer om nye vilkår, og mange har også skulle underskrive en ny ansættelseskontrakt, som er blevet rettet til efter de nye krav.
For mange firmaer, der ikke selv har advokater ansat, kan det være en stor opgave at implementere de nye regler. Se mere her om, hvordan et advokatfirma kan hjælpe med opgaven.
Det vigtige samtykke
Databeskyttelsesforordningen stiller nye og skærpede krav til det samtykke, der kræves, for at et firma må indsamle og behandle personlige oplysninger. Der er for eksempel krav om, at samtykket skal være utvetydigt, og at det ikke kan ske stiltiende. Desuden skal den dataansvarlige være i stand til at dokumentere, at der faktsik er givet et samtykke.
De nye, skærpede regler ser vi i vores hverdag blandt andet ved nogle af de mange popups, der er blevet et fast indslag på hjemmesider, hvor der informeres om den data, der indsamles.
Hvilke rettigheder har du?
En del af rettighederne, for den registrerede, var allerede gældende på området, men en del rettigheder er blevet skærpet.
Nogle af de vigtigste rettigheder i dag er oplysningspligten, som betyder, at firmaer har pligt til at oplyse, hvorvidt de behandler data om dig. Hvis de gør, har man blandt andet ret til at få indsigt i personoplysninger, ret til at få rettet forkerte oplysninger og ret til at få slettet personoplysninger.
I princippet betyder den nye forordning, at du altid kan rette henvendelse til et firma eller en myndighed, og bede om et overblik over, hvilke oplysninger de har registreret om dig.
