I Danmark er vi heldige at leve i et rigt og oplyst samfund. Det betyder, at vi lever sikkert, både i forhold til reel sikkerhed, men også i forhold til økonomisk sikkerhed. Den høje grad af velstand influerer naturligvis vores liv. Herunder også vores forbrugsvaner. For hvor man f.eks. tidligere har gået meget op i, at mærkevarer former os (hvilket også stadig er en del af øjebliksbilledet), så er vi i denne postmodernistiske tid bestemt også optaget af ting, der ikke er mørkevarer, men som kan differentiere os fra de andre og give os et unikt præg.
Blandt de mest populære produkter i denne kategori finder man smykkerne, altså smykker og accessoires.
Derfor vælger mange smykker som deres ’særkende’
Når man i dag taler om smykker, er det ment som en stilforlængelse hos både kvinder og mænd. Den der tid, hvor man fik at vide, at smykker var noget feminint, er for længst forbi. Hører du andet, taler du med en person, der lever i fortiden.
Som førnævnte stilforlænger er smykker det perfekte redskab. De er relativt diskrete, men siger stadig en masse om os!
For kvinder er der stadig meget fokus på smykker i guld og sølv, hvor looket er meget rent og feminint. Dermed bliver der tale om en elegant forlængelse af deres stil, samtidig med at smykkerne trækker på historiske referencer. Disse består i, at smykker netop har været redskaber, som fremhæver det yndefulde hos kvinden og viser, at hun besidder en vis rigdom.
Der findes naturligvis også mere rå kvindesmykker, i og med der er så mange forskellige måder at udtrykke sig på – både som mand, kvinde og alt midt imellem.
For herrerne er der mere tale om rå smykker. Dette trækker faktisk også på historiske referencer. Vidste du f.eks., at mænd siden tidernes morgen har udsmykket sig? Først med rav, tænder fra nedlagt bytte m.m. – siden med smykker, der har haft til sinde at vise rigdom og magt.
I København kan du finde håndlavede smykker hos Hilbert Kbh, hvor de imødekommer forbrugernes forhåbninger, når det kommer til smykker.
Her er der både de rå og mere klassiske smykker at finde, men fælles for dem alle er, at de er autentiske! Det autentiske fylder mere og mere hos forbrugeren. For når smykker er en metode hvormed man adskiller sig fra det andre eller det gængse, så bliver det pludseligt meget interessant at finde ”det rette udtryk”. Derfor ser man også en tendens til at folk betaler mere for et unikt produkt – gerne med en historie tilknyttet. Om det så er en symbolsk betydning fra et vedhæng på smykket eller historien om omsmeltede smykker, der har fået nyt liv, er helt op til forbrugeren. Mange søger dog den unikke løsning, fordi vi står ved os selv og vil være os selv.
Den betragtning er interessant og vil gøre, at der stilles nye krav til producenter og forhandlere i fremtiden. For det er ikke kun i f.eks. smykkebranchen, det er sådan. Rejsebranchen – før Corona – oplevede også en mindre interesse i standardpakker, alt imens flere former for niché-rejsebureauer opstod, som f.eks. tilbyder ferier med et konkret formål – som at leve side om side med kaffebønder og hjælpe dem eller tilsvarende.
Forbrugeren og forbrugets vaner rykker sig hele tiden. Det bliver spændende, hvad der venter på den anden side af Corona-bølgen.