Kender du det, at uanset hvor varmt det er udenfor, så vågner du altid om morgenen med kolde fødder? I nogle huse er det desværre en realitet, at man ikke kan holde på varmen. Heldigvis behøver det ikke at være sådan, for der er flere måder, du kan få et varmere hus på. Læs med her for at blive lidt klogere.
Måske har du brug for en ny varmekilde
De fleste huse bliver ikke varme af sig selv. Du er nemlig nødt til at varme det op, for eksempel med en træpilleovn, varmepumpe eller noget tredje. Derfor kan dit problem altså være, at du har brug for en ny varmekilde.
Køb en effektiv og bæredygtig træpilleovn, hvis du vil gøre op med dårligt indeklima og samtidig have billig varmekilde. En træpilleovn er i øvrigt et mere klimavenligt alternativ til et oliefyr og mange andre løsninger.
Måske skal du isolere dit hus bedre
Hvis der ikke er nogle problemer med din nuværende varmekilde, så kan det også meget vel være, at du er nødt til at isolere bedre i dit hus. Når du isolerer dit hus, sørger du nemlig for, at varmen ikke slipper ud gennem blandt andet gulv, loft og vinduer.
Der findes flere forskellige isoleringsmuligheder, som for eksempel:
-
Hulmursisolering
-
Loftisolering
-
Gulvisolering
Ved at snakke med en fagmand vil du kunne finde ud af, hvilken løsning er bedst for dit hus. Du skal også overveje, hvad du har råd til, og om du har råd til det lige nu.
Sådan holder du varmen i mellemtiden
Hvis du går og fryser meget lige nu og her, er det selvfølgelig også vigtigt, at du gør noget ved det i mellemtiden. Til en start kan du klæde dig i varmt tøj. Du kan også varme huset op ved at lade sollys trænge ind om dagen og trække gardinerne for om aftenen.