Når vejret tillader det, tørrer de fleste deres tøj udenfor. Den udendørs tørring af tøj har haft optimale betingelser denne sommer, da varmegraderne har været rekordhøje. De koldere måneder vil dog, som bekendt, gøre deres entré i det østjyske inden så længe, og her kommer tørretumbleren til undsætning. Især lidt større familier har erfaret, at en tørretumbler kan være guld værd i optimeringen af hverdagen, så der er mere tid til andre fornøjelser. Hvis den gamle tumbler er ved at stå af, og I påtænker at investere i en ny, kan det sommetider være lidt vanskeligt at vide, hvor man skal begynde jagten.
Få de optimale købsforudsætninger
Mange starter deres søgen med at granske diverse anmeldelser og tests af hvidevarer, før de går videre med købet. Det kan give et praj om markedet, og hvad man bør være opmærksom på. I kan finde en omfattende test af forskellige tørretumblere, hvis I kigger forbi denne ’bedst i test’ hjemmeside. Når I har fået et lille indblik, er det en god idé at overveje kravene til den nye tumbler, så den opfylder jeres behov på bedst mulig vis. Da tørretumbleren gerne skulle være en langsigtet investering, skal man ikke altid hoppe på det første tilbud. Mange køber eksempelvis deres maskine brugt til en billigere penge, men glemmer i samme ombæring at tage højde for energimærkningen. En ny tumbler i en høj energiklasse er naturligvis dyrest, men det er som oftest den bedste økonomiske (og miljømæssige) løsning på længere sigt. I bør også overveje tumblerens kapacitet ud fra husstandens størrelse. Her er det hensigtsmæssigt, hvis den er på højde med vaskemaskinens.
Forskellige udgaver og specifikationer
Tørretumblere findes som hhv. kondens- og aftrækstumblere. Kondenstumbleren afgiver en del fugt i pågældende rum, men er til gengæld nemmest at montere, da den ikke behøver nogen aftrækskanal – modsat aftrækstumbleren, der i stedet leder fugten udendørs. Kondenstumbleren genbruger luften og er dermed den mest miljøvenlige variant. Mange tumblere fås også med en indbygget dampfunktion, så I slipper for at stryge en masse tøj. Det er ikke altid man ved, hvornår tøjet er færdigt, og her kan det være en fordel med elektronisk styring, hvor tumbleren selv kan mærke, hvornår tøjet er tørt. Alternativet er manuel styring, hvor man selv skal holde mere øje. Det naturligvis mest et spørgsmål om præferencer.