Alt for meget fugt i dit hjem kan resultere i et forringet indeklima og fungere som grobund for blandt andet skimmelsvamp. Badeværelset er et af de rum i dit hjem, hvor miljøet er allermest fugtigt. Derfor er det vigtigt, du gør en aktiv indsats for at lede fugten væk og optimere indeklimaet.
Opsæt en god badeværelsesventilator
På langt de fleste badeværelser er der allerede opsat en ventilator, der har til opgave at fjerne den fugtige luft og optimere indeklimaet. Har dit badeværelse ikke et vindue, eller bliver der hurtigt meget fugtigt på dit badeværelse, kan du sikre bedre udluftning med badeværelsesventilator. En god ventilator er i særdeleshed vigtigt på badeværelser, der ikke har et vindue. Udover badeværelsesventilatoren er det også en god idé at lukke døren til rummet, når du er i bad. På den måde kan du undgå, at fugten spredes til resten af dit hus.
Anvend de rette materialer på dit badeværelse
For meget fugt kan være altødelæggende for visse materialer. Derfor er det afgørende, at dit badeværelse består af materialer, som er fugtresistente. På den måde undgår du, at fugten ødelægger møblerne på badeværelset. Materialer, der kan tåle fugt, de er som regel også nemme at rengøre, så du kan let glide svaberen hen over gulvet og fjerne overskydende vand fra dit bad.
Nogle grønne planter giver bedre indeklima
Det er de færreste, der rent faktisk er klar over, at nogle planter er i stand til at optimere indeklimaet i din bolig, herunder også på dit badeværelse. Det gælder blandt andet planter såsom fredsliljer, aloe vera og bregner. Disse planter er i stand til at rense luften for kemiske stoffer og ilte rummet. Foruden at optimere indeklimaet, så bidrager grønne planter også med et æstetisk touch til dit badeværelse og gør indretningen meget mere hyggelig.