Vinteren er over os, og det bliver koldere og koldere. Mon ikke der også vil falde lidt sne på et tidspunkt? Vinteren er en smuk årstid, men hvis ikke man er forberedt, så kan både hus og have tage skade af kuldens frosttæppe. Her får du gode råd, til at forberede hus og have, på de koldeste måneder.
Sådan gør du haven vinterklar
Inden frosten for alvor sætter sig i jorden, så skal du skynde dig at dække til planter, bed og buske. Du kan bruge plastik, eller du kan dække jorden til med flis og bark. Det kan også være at du har nogle planter som skal overvintre indenfor. Sørg derfor for at få overblik over, hvilke planter som er hårdføre nok til at tåle kulde, og hvem der er sårbare overfor frost.
Hvis du har havemøbler stående på terrassen, så er det måske en god ide at dække dem til, eller flytte dem indenfor. Hynder kan med fordel komme ned i en hyndeboks. En hyndeboks kan bruges hele året, og er en god måde at opbevare puder, tæpper og hynder, sådan at de ikke bliver beskadiget af vind og vejr. Hvis det bliver en meget kold vinter, så kan du overveje at flytte hyndeboksen ind i garagen, eller i et af redskabsskurene.
Det kan være en god ide at tage en sidste runde i haven, på jagt efter ukrudt, samt fjerne blade og nedfaldsfrugt. Dette vil spare dig for ekstra havearbejde til foråret. For at sikre løse genstande, så skal de bindes fast. Vinteren kan byde på kraftige vinde, og det vil være ærgerligt hvis trampolinen havner over hos din nabo. Sørg også for at binde op planter og træer som er ekstra udsat for vejr og vind.
Sådan gør du dit hus vinterklar
Vinterens kulde og blæst, kan gøre dit hus ekstra udsat for skader. Det er derfor vigtigt at du gennemgår huset, for at sikre dig at det er modstandsdygtig for vinteren hærgen. Først og fremmest skal du tjekke tagkonstruktionen og skorsten, at der ikke er eventuelle utætheder. Du skal også rense tagrender og nedløbsrør, så de er parat til at modtage den nedbør som måtte komme.
Du skal selvfølgelig også sørge for at du har rigelig med varmt vand til vinteren. Der er ikke noget som føles bedre, end et langt, varmt bad, efter en dag ude i kulden. Sørg for at du har en funktionel vandvarmer, som kan give dig varmt vand, både i badeværelse og køkkenet, igennem hele vinteren.
Det kan også være du skal tage en ekstra kig på husets facade, sådan at der ikke er utætheder. Det er også en god ide at give vinduer og døre et lille eftersyn. Det vil være ærgerligt hvis du skal gå igennem vinteren med utætte vinduer, og skulle kæmpe imod kulden som kontinuerligt siver ind i boligen.
Sådan bliver du klar til vinteren
Når hus og have er klar til at stå imod vinterens kulde, så er det din tur. Sørg for at du har fyldt vintergarderoben op, med varmt vintertøj og nogle sko som kan holde dine fødder varme og tørre, også på de koldeste dage.
Det kan også være en god ide at du sørger for at der er god belysning i dit hjem, da det kan hjælpe med at holde vintermørket udenfor. Sørg for at spise sundt, og holde dig i aktivitet igennem vintermørket. Bevægelse og motion er godt for både krop og sjæl, når dagene er korte. Sørg også for at forkæle dig selv med varme fodbade, en god film og litteratur som varmer, sådan at du kommer godt igennem vinteren.