Vaskemaskinen har været en mere eller mindre fast bestanddel i de danske hjem siden 50’erne, og behovet for vaskemaskiner er steget i takt med et større og større tøjforbrug – og dermed også mere vasketøj pr. person. Tidligere var vaskemaskinen en enorm investering, hvor flere familier gik sammen om købet. Det er ikke helt det samme i dag, men vaskemaskinen er stadigvæk en anseelig investering, og derfor er det en god idé at udføre en smule research på markedet, så du kan erhverve dig den rette model, der opfylder dine, og evt. din families, behov.
Topbetjent, frontbetjent og vaske/tørremaskine
Vaskemaskiner kommer i flere udgaver fra adskillige hårde hvidevaremærker, og hvis man ikke har så stor erfaring på området, kan det være svært at vide hvilken model, man skal gå på jagt efter. Når du skal til at udforske markedet, er det altid behjælpeligt at læse forskellige tests, som kan bidrage med et overblik – du kan eksempelvis finde en sådan test her. For de mere rutinerede købere, er det ofte et spørgsmål om præferencer, da de forskellige maskiner har hver deres fordele og ulemper. Maskinerne findes overordnet i tre udgaver (om end specifikationerne er ganske forskellige). Den topbetjentevaskemaskine er ikke så almindelig i Danmark, men den kan stadigvæk tilbyde en ganske fin vaskeløsning. Lågen sidder på maskinens top, hvilket giver den en ergonomisk fordel, da man ikke skal bøje sig, eller gå ned på hug, for at putte det snavsede tøj i maskinen. Maskinen er også en smule mindre (slankere) og kræver derfor lidt mindre plads. Kapaciteten er tilsvarende en smule mindre. Den frontbetjentevaskemaskine er den mest almindelige maskine i de danske hjem. Maskinen skal kunne tilsluttes vand og afløb, og der skal også være plads til åbning af lågen, som er placeret på maskinens front sammen med betjeningspanelet. Til gengæld kan maskinen også indbygges, og det er som oftest denne variant, der har den størst kapacitet, hvorfor den særligt er ganske udbredt i hjem med større familier. Vaske/tørremaskinenhar den genialitet, at den, som navnet også afslører, kombinerer vaskemaskine og tørretumbler, så du får begge funktioner i én maskine. Den er ganske fordelagtig, hvis du ikke har en tørretumbler og har brug for at tørre tøj. Dog er det vigtigt, at du er opmærksom på, at maskinen kun kan tørre omkring halvdelen af det tøj du vasker, da tørringen simpelthen kræver mere plads.