Spisebordet er et af de vigtigste møbler i ethvert hjem. Der er her, vi indtager vores måltider hver eneste dag, og på den måde er spisebordet ofte et samlingspunkt for familien. Indretningsmæssigt er spisebordet også tit centrum i køkkenet eller spisestuen, og derfor er det vigtigt, at bordet passer ind i rummet stilmæssigt. Det kan være udfordrende at vælge det rigtige spisebord, især fordi der er så mange muligheder på markedet. I denne guide stiller vi skarpt på fem af de muligheder, du har, når hjemmets spisebord skal skiftes ud.
- Det rustikke
Der har bredt sig en trend, som går ud på at indrette køkken og stue med meget rustikke træmøbler. Dette giver rummet et råt og upoleret præg, som gør sig rigtigt godt i de fleste hjem. Et bud på et lækkert, rustikt spisebord kunne f.eks. være et Goliat spisebord med en 60 mm bordplade i massiv egetræ. Den sparsomme behandling af bordpladen betyder, at man tydeligt kan se træets smukke struktur. Bordpladen ligger på et X-stel af sort metal, som spiller rigtigt godt op imod farven på egetræet.
- Plankebordet
Et andet relativt rustikt spisebord fra C.M.N., som også er et plankebord. Fremfor én massiv bordplade består bordepladen af to planker af asketræ med en lille smule mellemrum i mellem. Dette spisebord i træ er både smukt og maskulint, og det vil betyde enormt meget for æstetikken i rummet. Plankebordet fra C.M.N kan leveres med fem forskellige typer ben, ligesom bordpladen kan bestilles i syv forskellige farver. Det giver dig rig mulighed for at sammensætte lige præcis det bord, der vil passe ind i rummet. Bordet fungerer både i samspil med maskuline lædermøbler og mere feminint interiør.
- Det minimalistiske
Foretrækker man et spisebord i en mere minimalistisk stil, kan man f.eks. gå efter Skovbys model SM24. Dette bord er fremstillet i flot sortbejdset eg, og det er holdt i helt rene linjer. Derfor vil det flade godt ind i det stilbevidste køkken eller den elegante spisestue. Uden plader har bordet plads til otte personer, men med de medfølgende plader kan bordet komme til at rumme 14 personer. Har man behov for et meget stort spisebord, kan man derudover investere i ekstra plader, som udvider kapaciteten til hele 20 personer.
- Det runde
I de fleste danske hjem er spisebordet firkantet, men det er ikke nogen selvfølge. Du kan nemlig give din spisestue et udpræget æstetisk udtryk med et rundt spisebord fra eksempelvis Skovby. Bordet er både klassisk og stilrent, og derfor fungerer det sammen med næsten alle spisebordsstole. Bordpladens sorte og grålige nanolaminat står i kontrast til de resterende trædele, som er fremstillet i hvidolieret eg. Denne kontrast er med til at få bordet til at fremstå formfuldendt, og det runde bord fra Skovby vil give enhver spisestue et superelegant udtryk.
- Spiseborde med laminat
Generelt kan det være en god idé at vælge spisebordet med laminat. Du skal se på bordet hver eneste dag, og derfor skal det selvfølgeligt være pænt. Men spisebordet er også i overhængende risiko for at blive spildt på, og derfor er det en fordel, hvis bordet nemt kan gøres rent. Et bud på et bord, der forener det praktiske med det æstetiske, er et laminatbord fra Modena. Dette bord er let at vedligeholde, og samtidigt er det fremført i rene linjer, som giver rummet et eksklusivt look. Ved at investere i et laminatbord får du et spisebord, som både er pænt og alsidigt, og som er let at vedligeholde og derfor holder i mange år.
Denne artikel er skrevet i samarbejde med boligsiden Olav Hansen.