En tørretumbler kan være ganske behjælpelig, hvis man ikke umiddelbart har andre muligheder i forbindelse med tørring af tøj. For mange familier, og særligt børnefamilier, er tørretumbleren simpelthen en fundamental hvidevare i hjemmet, der næsten ligger på højde med vaskemaskinen eller køleskabet. Den gør os uafhængig af eventuelle vejrforhold i forbindelse med tørring af tøj, og samtidig skal vi heller ikke vente særlig længe med at tage favorittøjet på, efter at det er blevet vasket. Alle kender til tørretumblerens grundlæggende funktion, men der større forskelle på de forskellige tumblere, end man umiddelbart skulle tro. Hvis du påtænker at investere i en ny tørretumbler, men ikke helt ved hvad du skal kigge efter, kan du med fordel læse med her. Til ekstra hjælp kan du evt. også svinge forbi denne internetside, som tilbyder en ny stor test af tørretumblere.
Tænk gerne i forbrug
I forbindelse med købet af en ny tørretumbler, er det fornuftigt at gøre sig tanker omkring forbruget – både tøjforbrug såvel som energiforbrug. Tøjforbruget er afgørende for, hvilken kapacitet den nye tumbler bør have. Hvis du er enlig, eller bor med en partner, så vil en kapacitet på 7 kg højst sandsynligt kunne slå til. Hvis familien er lidt større, er det en god idé at investere i en tumbler, som kan trække lidt flere kilo. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at tørretumblerens kapacitet gerne skal matche vaskemaskinens, sådan at du ikke skal starte tumbleren flere gange end nødvendigt, med et større energiforbrug som resultat. Energiforbruget er nemlig vigtigt i både et økonomisk og miljømæssigt perspektiv. En billig tumbler med et lavt energimærke kan synes at være smartest i øjeblikket, men en tumbler i en høj energiklasse vil spare dig flest penge på længere sigt.
Typer af tørretumblere
Tørretumblerne fremstilles typisk i to forskellige modeller, som har hver deres fordele og ulemper. Kondenstumbleren er den mest udbredte i de danske husstande, og den tørrer tøjet ved recirkulering af luften. Den er samtidig ganske fleksibel ift. plads. Den afgiver dog en del fugt, og derfor bør du lufte jævnligt ud i det rum, hvor den er installeret. Aftrækstumbleren afgiver ikke fugt indendørs, da den udleder den overskydende luft gennem en aftrækskanal og ud i det fri. Det kræver dog en kanal til luftudledning, og samtidig har denne type tumbler også et højere energiforbrug. Dog tørrer den tøjet en smule hurtigere end kondenstumbleren.